Restaurant Færgekroen Bryghus - Tivoli

Tivoli tlf. 3375 0680, mail

Denne traditionsrige danske restaurant, der er en tro kopi af et fiskerhus i det sydlige Jylland, har en idyllisk beliggenhed i solen ved søen i Tivoli. Over de senere år, har stedet gennemgået en omfattende istandsættelse med mange pladser ned til selve søen, og en stor del af disse er overdækket, så man sidder tørt og rart, hvis den danske sommer skulle vise sig fra den "våde side".

Frokosten består af dansk smørrebrød af høj kvalitet, hvor alt er hjemmelavet. I de lyse aftener, når en let tåge dækker søen, serveres klassiske danske retter, krydret med inspiration af det internationale køkken. Restauranten er også åben for større selskaber, der ønsker at spise i Tivoli.

Nyd en af vores dejlige friske øl, i vores bar, og følg aktiviteterne i bryghuset.

Flere dage om ugen bydes der på levende musik, hvor vores huspianist spiller evergreens for vor spisende gæster, for senere på aftenen at spille op til "Sing-along", som er hele oplevelsen værd.

Skål og velbekomme.